Lille selskabs hund, af normal harmonisk bygning, med en lang pels. Næsepartiet er moderat langt, kortere end skallen. Den virker yndefuld, men aligevel robust. Den har en stolt holdning og bevæger sig let og elegant. Kroppen er en smugle længere end hundens højde. Længden måles fra skulderspidsen til sædebenet. Højden er lig med skulderhøjden.

Navnet "Papillon" er udledt af faconen og stillingen af ørene. Når ørene bæres oprejst  ligner det udbrede vinger af en sommerfugl, heraf navnet. Når ørene er komplet dropped er det tyben der  er kendt som "Phalène" (Natsværmer). I  hovedet foretrækkes en symmetrisk makering, i form af en  smal hvid klart defineret blize, (hvilket er attråværdig men ikke væsentlig) til at forestiller kroppen af en sommerfugel.

Livlig, intelligent, kammeratlig, uden aggression; altid vågen.

I normal proportion til kroppen, og forholdsvis lettere og kortere end hos de større spaniels. Skallen er ikke for hvælvet, hverken set fra siden eller forfra, og har undertiden en let antydet midterfure. Næsepartiet, som er kortere end skallen, er fintbygget, bliver smallere udefter og er ikke for udmejdlet på siderne. Det må ikke være rettet opefter. Den lige næseryg er forbundet med skallen ved et makeret stop. Hos de største hunde af racen er dette stop mindre, men dog stadig betydeligt, medens det hos de meget små er klart markeret, dog aldrig for brat.

Medium størrelse og godt åbne, af en form som en bred mandel, ikke udstående. De er placeret ret lavt i hovedet, således at den inderste øjenkrog befinder sig ved overgangen mellem skallen og næsepartie. Øjnene er mørke og meget udtryksfulde, øjenranden er kraftig pigmenteret.

Ret tynde, men alligevel stærke i huden. Hvad enten det drejer sig om et skråtstillet eller hængende øre, må øre lappen ikke kunne føles alt for tilspidset. Ørene er ansat ret langt tilbage og så langt fra hinanden, at man kan se skallens hvælvede form.

PHALÈNEN varianten med hængende ører: De liggende ører er højt ansat, klart over øjenhøjde, og bæres hængende, men aligevel ret bevægelige, de er forsynet med en bølget pels, som kan opnå en betydelig længde, hvad der giver hunden en yndigt udseende.

PAPILONEN varianten med stående ører: Ørene er højt ansat med helt synlige øreåbning og rettet udefter. Ørets indvendige rand danner en vinkel på 45° med det vandrette plan.Under ingen omstændigheder må ørerne pege direkte opad. Det ligner ørestillingen på en pomeranien, og skal derfor afvises. den indvendige side af øret er forsynet med fine, ensartet bølgende hår, hvoraf de længste når uden for ørets rand. Ørets yderspids er derimod beklædt med lange frynser, der når langt ud over ørets kanter.

Kraftigt pigmenteret, tynde og stramme.

Middellang, med let nakkebue.

Skulderbladet og overarm er veludviklet og har samme længde. de er normalt vinklede og slutter tæt til kroppen.

Ganske lang med vandret toplinje, godt hvælved brystkasse,  stærk lænd, af god længte, let optrukne bug.

Lige faste og fintbyggede. Hunden må ikke virke højbenet. Set fra siden kan håndleddet anes, og haseleddene er normalt vinklede. Set forfra eller bagfra er benene stillet parallelt. For at hunden kan bevæge sig for racen typiske frie stolte måde, er det nødvendig, at den er korrekt vinklet, kun derved opnås en hamonisk korrekt gang.

Temmelig lange, såkaldte "Harepoter", der står godt på dens trædepuder. Kløerne er kraftige og foretrækkes sorte, dog lysere hos hunde med brun eller hvid pels. Hvide klør hos hunde der er hvide eller har hvide ben, er ingen fejl, hvis hunden iøvrigt er korrekt pigmenteret. Tæerne er senede, med robust trædepuder mellem tæerne og godt forsynet med pelshår, der spidser til foran poterne.

Ret højt ansat, nærmest lang, godt beklædt med frynser, som danner en smuk fane. Når hunden er opmærksom, bæres halen løftet i højde med ryglinien og krummet, således at dens yderste spids kan berører ryggen. Halen må aldrig oprulles eller ligge fladt på ryggen.

Stolt holdning, fri, lette elegante bevægelser.

Pelsen, som er uden underuld, er rigelig og glansfuld, bølget (ikke at forveksle med krøllet). Den er blød, men føles snarere lidt fast, med silkeagtig glans. Pelsen ligger fladt til kroppen, er ret fin i strukturen og en smule bølget. Den minder om pelsen på de små spaniels, men er klart forskellig fra pelsen på pekingeser, og den må heller ikke ligne pelsen på en pomeranien. Pelsen er kort på hoved og næseparti, på benenes forsider og nedenfor haseleddet. På kroppen er pelsen middellang, men bliver længere på halsen, hvor den danner krave og et smukt bølget "kalvekrøs" ned foran på brystet. Pelsen danner frynser på ørene og bag på forbenene, og på baglårene ses fyldige bukser af bløde lokker. Mellem tæerne findes fine pelshår, der når let frem foran på poterne på en sådan måde, at det ikke får poterne til at virke svære, men tværtimod forfinede ved at lade dem syne længere. Som rettesnor kan hunde i god pelskondition have en pelslængde på 7,5 cm ved manken og 15 cm på halen.

Alle farver på hvid bund er tilladt. På krop og ben skal hvidt være dominerende, men det regnes for en fejl hvis hvidt er dominerende i hovedet. Dog anses hvidt i form af en mere eller mindre bred blis samt et hvidt næsebånd som særligt attraktivt. Under alle forhold skal læber, øjenrande og ikke mindst næsen være pigmenteret.

Skulderhøjde ca. 28 cm.

Skallen flad, æbleformet eller kuplet som hos de små engelske spaniels, stoppet for lidt eller for kraftigt markeret
Næseryggen buet eller svajet. Øjnene små, for runde eller for udstående, for lyse. Det hvide i øjnene vises når hunden kigger fremefter. Næsen ikke sort. Pigmentmangel ( Lyse pletter ) på læber og øjenrande. Overbid og især underbid er en fejl der bør undgås. Krumme forben, fortykkede håndrødder. Bagben, der set bagfra afviger fra lodret ved knæ, haser eller poter. Kløerne berører ikke jorden. Enkelte eller dobbelte vildtklør på bagbenene er en skønhedsfejl. Halen oprullet, hvilende mod ryggen eller hængende ned langs siden, ( det gælder selve halen og ikke dens fane, som med sine lange pelshår hænger i lokker ). Pelsen tynd, blød, luftig, stående ud fra kroppen eller ikke bølget. Uldagtig pels. Tilstedeværelsen af underuld, der kan være tegn på indkrydsning af Pomeranien. Karperyg eller nedhængende ryg.

DISKVALIFICERENDE FEJL:
1: Næsen lyserød eller med lyse pletter.
2: Over eller underbid så udtalt, at fortænderne ikke berører hinanden.
3: Tungen lam eller til stadighed synlig.
4: Kryptorchisme. BEMÆRK hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Last Revised: 26. februar 2007
Copyright ©  Inger Sørensen Kennel Rosy Wings
Webmaster AzizA Design
All rights reserved.